Falsk logo

Squashtid ...

Det er squashtid, og i denne uge er der squash fra Svanholm i fredagsposen. Squash får mig altid til at tænke på et causeri i Tante Berlinger fra for mange år siden med titlen "Død over de grønne pikke".

Skribenten behandlede squashens store produktivitet - og eksemplificerede med de sære, squishende lyde han hørte fra naboens garage - det var naboen, der stod og trampede på squash, mens han hvislede "død over de grønne pikke". Han var træt af squashtærter, squashkager, squash-det-ene-og-det-andet.

Det er egentlig ganske forståeligt - men de første squash er nu alligvel ret lækre. Prøv dem revne, sauterede i god olivenolie med hvidløg og basilikum, vendt i en pasta, eller skær dem i skiver på langs, giv dem lidt mere varme i olien og vend dem med grofthakkede, ristede hasselnødder, bredbladet persille og lidt balsamico fx som en del af en buffet.

Man kan også med held sylte squash - fremgangsmåden er stort set som asier: skær squashen i passende skiver, lad dem salte nogle timer, vrid væden fra, kog en lage af eddike (1000 gram) og sukker (900 gram), som du krydrer med hvad du nu godt kan lide, og hælder kogende over squashen. Opbevar på køl.

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere

Bondens Marked på Frederiksberg

Bondens Marked på Frederiksberg
Læs mere

Bondens Marked

Bondens Marked
Læs mere
facebook instagram