|
|
Bønner og beder ...
I denne uge er der nyt fra Svanholm (eller rettere, gode gamle kendinge, der bare er i sortimentet for første gang i år): bladbeder og favabønner - også kendt som valske bønner eller hestebønner.
|
Favabønnen er herhjemme måske mest kendt som foderplante - men den smager fortrinligt, bælget, smørdampet, og serveret som den er. Senere på sæsonen er der nogen, der ynder at fjerne den matgrønne hinde udenom selve bønnen, for den er sej og kan være let bitter. Det er hulens til arbejde, men belønningen er en smaragdgrøn lille perle.
|
Sammen med bladbeden, har du med favabønnen fundamentet til en klassisk italiensk grøntsagsret, vignarola, hvor du faktisk kan bruge rigtig meget af denne uges sortiment.
|
Man kan sikkert godt finde en opskrift, og jeg er sikker på, jeg fornærmer en italiensk nonna et eller andet sted, når jeg nu påstår, at det simpelthen er sommerens grøntsager, dampet i god olivenolie (måske lige støttet af en sjat hvidvin, hvis det bliver for tørt).
|
Du kan i denne uge møde Det lille Grønttorv på Sankt Thomas Plads på Frederiksberg fredag fra 14-18, på Sankt Jakobs Plads på Østerbro lørdag fra 10-15, og du kan selvfølgelig bestille varer til afhentning hos Vores Brød i webshoppen.
|
|
|
|
|