Falsk logo

Krydderurter en masse

Så vrimler det med krydderurter: nye i denne uge er bronzefennikel, appelsintagetes, basilikum og persille.

Bronzefennikel er i familie med fennikel, men uden "knold". Det er bladene, man går efter - de har et karakteristisk bronzegyldent skær og en kraftig smag af lakrids. Den er fin til fisk, men kan også bruges til at pifte de sidste rodfrugter fra sidste år op, og den kan sågar også bruges i desserter.

Basilikummen - du finder den røde i ugens fredagspose - hos os er lidt anderledes end den sædvanlige. Det er en grovere sort, der holder faconen bedre i afskåren tilstand, og som har en noget kraftigere smag.

Appelsintagetes smager af appelsin, men vel at mærke den dejligt bitre af slagsen. Både blomster og blade kan bruges, i salaten, i saucer, desserter og drinks. Persille behøver nok ikke nærmere introduktion.

Du kan i denne uge kan møde Det lille Grønttorv på Sankt Thomas Plads på Frederiksberg fredag fra 14-18, på Sankt Jakobs Plads på Østerbro lørdag fra 10-15, og du bestille varer til afhentning hos Vores Brød i webshoppen.

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere

Bondens Marked på Frederiksberg

Bondens Marked på Frederiksberg
Læs mere

Bondens Marked

Bondens Marked
Læs mere
facebook instagram