Falsk logo

Palmekålsskud og hvid grønkål

I denne uge vender palmekålen tilbage - også til ugens pose. Det er de små, fine palmekålsskud, som bare skal vendes i lidt varmt smør, før de er fine som tilbehør til fisk, en god bøf - eller bare et pocheret æg (måske med en lille skive skinke eller sprød bacon, hvis man har de tilbøjeligheder).

Posen kan du som sædvanlig hente i Valby fredag mellem 12 og 17 eller på Bondens Marked - som du indtil videre kun finder på Sankt Jakobs Plads på Østerbro, lørdag mellem 10 og 15.

Den hvide grønkål, der var et stort hit før jul, og som har en mild grønkålssmag og pynter gevaldigt i salatskålen, er også tilbage på markederne sammen med hvidkål og savoykål. I denne uge står den på kål, kål og atter kål - og fromme ønsker om at lørdagens markedsvejr bliver bare en anelse bedre vejr end det var i sidste uge.

Ugens åbningstider:

  • (Frederiksberg, Sankt Thomas Plads, fredag kl. 14-18 - forhåbentlig)
  • Østerbro, Sankt Jakobs Plads, lørdag kl. 10-15

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere
facebook instagram