Falsk logo

Godt nytår!

Så er vi trådt ind i 2021 og, for at parafrasere Trine i Radiserne: et nyt år truer. Sidste års nedlukning og den nedlukning, vi har nu, som (hvis jeg skal spå) kommer til at vare et godt stykke tid endnu, var og kommer til at blive hårde for mange - ikke mindst for vores venner i restaurationsbranchen.

Her hos Det lille Grønttorv har det betydet, at jeg har fundet nye nicher - i samarbejde med Sydfranske Vine har jeg holdt torvedage i Valby. Det hele begyndte med Valby drikker hjemme under den første nedlukning - og det blev en voldsom succes.

Samtidig har corona-epidemien betydet, at flere har fået øjnene op for Bondens Marked og kan se en fordel i at købe lokalt, så efter genåbningen har tilstrømningen til markedet på Østerbro været voksende. Alt i alt har året ikke været det værste.

Og nu starter den nye sæson. Lørdag den 9. januar kan du mødet Det lille Grønttorv i selskab med mange andre stadeholdere på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads fra 10-15. Husk at holde afstand - der er 2 meter mellem staderne og vi ser helst, at der også er 2 meter mellem kunderne, bare for en sikkerheds skyld. Der er selvfølgelig håndsprit og skiltning.

I øvrigt: Hvis du endnu ikke har været forbi Valby, har du chancen igen fredag den 15., hvor vi igen stiller os op foran Vores Brød på Toftegårds Plads og serverer smagsprøver på øl og vin og sælger grønt og deler ud af måske overflødig viden og røverhistorier.

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro
Læs mere

Nytårskur på Toftegårds Plads

Nytårskur på Toftegårds Plads
Nytårskur med økogrønt, naturvine og frisktappede øl fra sjællandske bryggerier. Marc fra Sydfranske Vine og Mogens fra Det lille Grønttorv slår sig løs igen!

Læs mere
facebook instagram