Falsk logo

Halloween er orange

Byens træer har klædt sig i smukke indian summer-gule farver inden mørket for alvor sænker sig over os. Og i den næste uges tid skal vi mindes de døde - i Danmark med allehelgensaften, i Mexico med dias de los mortes og i USA med Halloween, en højtid, der nedstammer fra den gamle gæliske samhain.

Når det er halloween, huler amerikanerne græskar ud, skærer ansigter i skrællen og sætter stearinlys i frugterne, så de græsselige ansigter lyser gæster og Michael Myers i møde.

Altsammen for at mindes Jack O'Lantern, der efter sigende var så ondsindet, at selv djævelen ikke fandt plads til ham i Helvede - og derfor må han vandre i evigheden med en lygte. Traditionen med lygterne kendes også hertillands, fra før halloween fandt hertil - her var det bare roer, man udhulede.

I denne uges pose er farven orange, dels for at hylde oktoberkrampetrækningerne, dels for at markere halloween. Der er gulerødder, orange beder, og selvfølgelig et dejligt hokkaido-græskar, som absolut ikke er beregnet til at udhule og sætte lys i, men er til at spise.

Det kan bruges til mange andre ting end suppe - Nikolaj Kirk foreslår, at skære det i både, fjerne indmaden (trævler og kerner) og bage det i ovnen, gerne sammen med krydderurter som fx rosmarin.

Derefter kan det bruges som tilbehør til en god svinekotelet, sammen med en god salat med mormordressing, drysset med hasselnødder - i posen finder du også mizuna, den letbitre, asiatiske salat, der så let forveksles med mizuna. Den giver græskarsødmen lidt modspil.
.
I denne uge kan du møde Det lille Grønttorv på Sankt Thomas Plads, Frederiksberg, på fredag fra 14-18 (sidste uges annoncerede deltagelse i markedet på Frederiksberg måtte jeg desværre aflyse pga uforudsete omstændigheder) og på Sankt Jakobs Plads, Østerbro, lørdag fra 10-15.

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere

Bondens Marked på Frederiksberg

Bondens Marked på Frederiksberg
Sammen med resten af Bondens Marked bringer vi sæsonens bedste råvarer til Frederiksberg.

Læs mere

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro
Læs mere
facebook instagram