Falsk logo

Sidste sommerkrampetrækninger?

I denne uge er der igen salater fra Svanholm i sortimentet på ugens markeder - men nu er mørket og kulden begyndt at trænge sig på, så¨mon ikke det er ved at være sidste omgang?

Ugens pose byder på et af de store filderkraut fra Birkemosegaard. Filderkraut er specielt fremavlet til surkålsfremstilling - men kan selvfølgelig sagtens bruges til salat og andre retter, hvor man ellers ville bruge spidskål.

Der er et par ølnyheder i ølkøleskabet i Valby - i sidste uge ankom en sending bitterblumen, Slowburns bud på en nordtysk pilsner, tør og velhumlet med klassiske, tyske humler.

Senere i denne uge kommer tre bitre sager fra Ølsnedkeren - to nye i klassen og en gammel kending. De nye er Højt til himlen, en vestkysts-new england-hybrid, sådan at forstå, at den ligner en vestkyst-ipa, men er blottet for bitterhed, som en new england-ipa, og så en session-ipa, gæret med den potente, norske kveik.

Den gamle kending er Karl Smart - brygget med 30 % havre, og nærmest ingen bitterhumle, men 19 gram tørhumle pr. liter. Den er til at tage og tygge på.
.
I denne uge kan du møde Det lille Grønttorv på Sankt Thomas Plads, Frederiksberg, på fredag fra 14-18 og på Sankt Jakobs Plads, Østerbro, lørdag fra 10-15. Kigger du ned til Vores Brød på torsdag eftermiddag, kan du måske få lov at smage på lidt øl!

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere

Bondens Marked på Frederiksberg

Bondens Marked på Frederiksberg
Sammen med resten af Bondens Marked bringer vi sæsonens bedste råvarer til Frederiksberg.

Læs mere

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro
Læs mere
facebook instagram