Falsk logo

Oktoberfest ...

Sammen med Sydfranske Vine og Vores Brød holder vi resten af året "mini-marked" på Toftegårds Plads første og tredje fredag hver måned.

Det betyder, at det nu på fredag er tid til et lille mini-marked - og denne gang er temaet selvfølgelig oktoberfest. Oktoberfesten er dog ikke helt det samme under en pandemi, så det bliver noget med afstand og håndsprit, men selvfølgelig stadig med øl og godt humør i højsædet. Der er lækker og letdrikkelig tysk inspiration fra Ølsnedkeren og uklare, frugtige godterier fra Gamma.

Ugens pose indeholder klassikere som kartofler, gulerødder og porrer - der er altid kartofler, gulerødder og et medlem af løgfamilien i posen, måske lige med undtagelse af ydersæsonerne, når der er knaphed hos leverandørerne - og kålen er denne gang en rød kinakål.

Den skal man nu ikke lade sig skræmme af - den fine, røde farve og den milde kålsmag gør den til en udsøgt fornøjelse, fx med en mormordressing (piskefløde, citronsaft eller eddike, sukker, salt og peber).

Med i posen er også det lille, fine sweet dumpling, et græskar, der er perfekt til at fylde og gratinere - en tand mindre hårdhudet end rondini / gem squash, men bestemt ikke mindre velsmagende.
.
I denne uge kan du møde Det lille Grønttorv på Toftegårds Plads 6, Valby, på fredag fra 11-18 og på Sankt Jakobs Plads, Østerbro, lørdag fra 10-15.

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere

Oktoberfest på Toftegårds Plads 6

Oktoberfest på Toftegårds Plads 6
Vi fejrer oktober med en oktoberfest, ikke helt som oktoberfester hidtil har været flest: vi følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger og holder afstand og spritter af for at undgå coronaen. Men der er dejlige, tyskinspirerede øl fra Ølsnedkeren, der er naturvine fra Sydfranske Vine, der er økogrønt og der er smagsprøver og røverhistorier.

Læs mere

Bondens Marked på Østerbro

Bondens Marked på Østerbro
Læs mere
facebook instagram