Falsk logo

Ugen i Det lille Grønttorv

Denne uge er der torsdagsmiddag på Det lille Grønttorv - temaet er det tidligere Jugoslavien med lidt afstikkere, og det er bedst at bestille plads pr email til eller sms til 40550804 senest tirsdag aften.

Du kan som sædvanligt bestille ugens pose helt frem til torsdag klokken 24, og afhente den i butikken fredag eftermiddag. Vil du have den bragt til døren, skal du bestille på gourmetmarked.dk - fristen er den samme. Bestiller du via gourmetmarked, kan du fylde masser af andre lækkerier fra byens andre kvalitetsbutikker i kurven i samme omgang.

Fredag er store øldag på Det lille Grønttorv: Vi får hele fem nye øl hjem, fire ipa'er og en berliner weisse - og de er helt frisktappede, faktisk bliver de først tappet på dåse i løbet af ugen. Læs om dem her i nyhedsbrevet.

Jeg så en norsk ølskribent udtrykke sin begejstring for de nye ipa-typer og beskrive de gamle, hvor der er hovedvægt på bitterhumle, som besk gammelmands-ipa. Vi garanterer, at der ikke er besk gammelmands-ipa i butikken på fredag!

BEMÆRK: Arrangementet Brexit Bangers (Time, Gentlemen!) er flyttet til torsdag den 21. marts fra 18-21 af praktiske hensyn.

I den kommende uge er åbningstiderne de sædvanlige:
  • Tirsdag 14-18
  • Onsdag 14-18
  • Torsdag 12-18
  • Fredag 12-18
  • Lørdag 10-15 på Sankt Jakobs Plads

Nye øl til foråret ...

Nye øl til foråret ...
Ifølge kalenderen er det forår - og du kommer til at kunne mærke foråret på hylderne og i køleskabet, når vi får hele fem nye øl hjem. De nye øl er fire india pale ales og en berliner weisse. De fem øl er fra Ølsnedkeren og Gamma - begge bryggerier, der er gamle kendinge på vores hylder. Ikke nok med …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Fredagsposen indeholder økologiske og biodynamiske varer, fortrinsvis fra Birkemosegaard og Svanholm. Du skal bestille posen senest torsdag klokken 24 og hente den fredag i åbningstiden. Hvis du vil have posen leveret til døren, skal du bestille hos gourmetmarked.dk – tidsfristerne er de samme: Bestil senest torsdag kl. 24 og få den leveret om eftermiddagen. Afhentes fredag d. 18. december: 1 kg …
Læs mere

Fuck the coca, fuck the pizza

Fuck the coca, fuck the pizza
... all we need is sliwowitza. I anledning af Laibachs besøg i DRs Koncertsal fredag den 8. marts, går vi dagen før løs på det centraleuropæiske køkken, nærmere bestemt køkkenet fra det, der engang hed Jugoslavien, med afstikkere til Middelhavsområdet. Der er som sædvanlig fokus på årstidens grøntsager - dog uden at det bliver hverken vegetarisk eller vegansk. Det koster …
Læs mere

Brexit bangers

Brexit bangers
Så er det nu, det er nu! Vi markerer perfide Albions exit med en omgang bangers - og andre klassikere fra det engelske køkken. Keep calm and carry on! Det koster som sædvanlig 200 kroner at deltage - husets drikkevarer fås til indkøbspris. Denne aften anbefaler vi selvfølgelig engelsk cider. Hvem ved, hvornår du kan få det igen?
Læs mere

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads
Hver lørdag deltager Det lille Grønttorv på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads sammen med mange andre stadeholdere. Vi sælger grøntsager. æg og fiskekonserves på markedet. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook for at se mere om sortimentet og selskabet de enkelte lørdage.
Læs mere
facebook instagram