Falsk logo

Sensommeroverflod!

Sensommeren er absolut den bedste tid, når det gælder grøntsager. Lige nu vælter det frem med rare sager - kartoflerne er nok på deres ypperste lige nu, de begynder at vise karakter, og i denne uge er der selvfølgelig også både annabelle og alouette at vælge mellem. Der er også nyt på vej: Svanholm kommer med årets første artiskokker og de med længsel ventede gulerødder, der er bladselleri og krydderurter som vietnamesisk koriander, citrontimian, salvie, løvstikke og rosmarin - og selvfølgelig de fortryllende cherrytomater.

Det betyder så også, at det er en travl tid for grønthandlere - i denne uge kan du selvfølgelig kigge forbi Toftegårds Plads 6 på torsdag mellem 12 og 17 - her er hovedvægten på grønt fra Birkemosegaard - fredag er der Bondens Marked på Sankt Thomas Plads på Frederiksberg fra 14-18 og lørdag er der Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro fra 10-15. Søndag repræsenterer jeg Birkemosegaard på "Farmers Market vol. 2" på Refshaleøen - arrangeret af bl.a. Lille Bakery. Du kan se mere om tider og adresser i kalenderen på hjemmesiden. Så skal du have kvalitetsgrønt - og hvem skal ikke det - er ugens tidspunkter:

  • Torsdag 12-17, Toftegårds Plads 6, 2500 Valby
  • Fredag 14-18, Sankt Thomas Plads, 1820 Frederiksberg
  • Lørdag 10-15, Sankt Jakobs Plads, 2100 Østerbro
  • Søndag 10-15, Refshalevej 213 A, 1432 København K

La politica del carciofo

La politica del carciofo
Artiskokkens politik, direkte oversat. Et begreb, der tillægges Karl Emmanuel den 3. af Sardinien-Piemont. Han gik med planer om at underlægge sig hele Italien, og så støvlelandet som en artiskok - man spiser ikke grådigt den hele på en gang, men indtager et blad ad gangen. Det er meget fornuftigt, for artiskokkens nærmeste slægtninge er tidsler - og artiskokken er …
Læs mere

Nye tider i Det lille Grønttorv

Nye tider i Det lille Grønttorv
Bondens Marked åbner fredagsmarked på Frederiksberg - og Det lille Grønttorv følger med. Det betyder, at pop up-salget af grøntsager foran Vores Brød på Toftegårds Plads flytter fra fredag til torsdag. Fremover kan du altså møde Det lille Grønttorv på følgende tidspunkter: Torsdag 12-17, ved Vores Brød, Toftegårds Plads 6, ValbyFredag 14-18 på Bondens Marked, Sankt Thomas Plads, FrederiksbergLørdag 10-15 …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Læs mere
facebook instagram