Falsk logo
kartofler_640_426

Nye kartofler, gratis gulerødder til Sydbank-ansatte og så det der GDPR


Undskyld forstyrrelsen ... Men nu gør alle de andre det jo. Og så synes jeg, jeg vil følge trop. Du kan læse om vores privatlivspolitik her.

Den eneste ændring er sådan set, at du ikke længere kan bruge kort, men i fremtiden skal bruge MobilePay i webshoppen. Du kan også bare sende en email til mogens@detlillegroenttorv.dk med bestillingen, og betale, når du henter dine varer.

Ændringen skyldes, at min bank kræver 50 kroner i gebyr for kortbetalinger, som hos mig hidtil er foregået via Stripe og uden om det totalt uigennemskuelige og langt dyrere nets.

Jeg beklager selvfølgelig den dermed forbundne lønnedgang for min bankrådgiver og hens foresatte i Sydbank. Skulle du være stamkunde og ansat i Sydbank, kan du medbringe dokumentation for ansættelsesforholdet, så får du kompensation i form af en gratis gulerod ved næste besøg.

Og så kan jeg samtidig lige gøre opmærksom på, at de første, biodynamiske, nye kartofler fra Birkemosegaard lige er landet i butikken ... Det er det pureste guld.

Privatlivspolitik

Dataansvarlig Det lille Grønttorv IVS, e-mail torvet@detlillegroenttorv.dk, er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger. Brug af personoplysninger  Det lille Grønttorv IVS indsamler personoplysninger med det formål at forbedre kundernes oplevelse af siden. Vi opsamler udelukkende ikke-følsomme personoplysninger, som vi anvender i forbindelse med: Oprettelse af abonnement på nyhedsbrevet (navn, email-adresse) Køb af varer i webshoppen, hvor du anvender kreditkortoplysninger til …

Læs mere

Fredagskassen (afhentet i butik)

Fredagskassen (afhentet i butik)
Kassen bestilles senest torsdag kl. 24 og afhentes dagen efter fra Det lille Grønttorv i Holsteinsgade. Den indeholder sæsonens basisgrøntsager fra sjællandske økologiske og biodynamiske producenter, som i vintersæsonen og det tidlige forår suppleres med importeret frugt. Producenterne tæller blandt andre Svanholm, Birkemosegaard, Bakkegården, KysØko m.fl. Som oftest vil kassen indeholde kartofler, gulerødder og løg. Indholdet bliver typisk suppleret op …

Læs mere

Brødklubben: Brød fra Vores Brød

Brødklubben: Brød fra Vores Brød
Du kan bestille brød fra Vores Brød i Valby til afhentning fredag i åbningstiden (12-19). Brødet er kommet ud af ovnen samme morgen. Du skal bestille brødet senest om torsdagen kl 18. Vælg mellem: Fuldkornsbrød (35 kr) Kernebrød (37 kr) Landbrød (50 kr) Durumbrød (33 kr) Ølandsbrød m blå birkes (37 kr) Rugbrød (37 kr) Du kan betale brødet ved afhentning …

Læs mere

Æg, 10 stk. m/l

Æg, 10 stk. m/l
10 stk. økologiske æg fra Hegnsholt Hønseri i Lejre.

Læs mere

Soiree: Sofie og Det lille Orkester

Soiree: Sofie og Det lille Orkester
Fredag den 1. juni får vi igen besøg af Sofie og Det lille Orkester. Sofie Schelde synger egne, pikante viser, til akkompagnement af guitar og cajon. Koncerten begynder ved 19-tiden. Fra klokken 18 er der mulighed for at købe mad og drikke (så er man også sikret en god plads når løjerne begynder) og resten af aftenen er der selvfølgelig …

Læs mere

Aperitivo #24: The livin' is easy

Aperitivo #24: The livin' is easy
Vi fejrer sommeren med maner: Som sædvanlig serverer vi fire-fem retter med årstidens grønt i hovedrollen. Det koster 200 kroner at deltage, og børn under 12 år spiser med for halv pris. Til maden kan du købe husets drikkevarer (vine, øl, cider og most). Bestil plads ved langbordet allerede i dag hos mogens@detlillegroenttorv.dk.

Læs mere
facebook instagram