Falsk logo

Årets slutspurt sætter ind ...

Vi nærmer os julen og dermed årets slutning. Vi har haft en besynderlig sæson - tænk for eksempel over at det ikke er mere end en lille måned siden, der sidst var salat i butikken. Men nu strammer det til: Kulden er ubønhørlig, og det betyder, at vi skal vende os mod varmende retter og andre råvarer.

I denne uge kommer de første rosenkål til butikken og til markederne. Du kan møde dem i fredagsposen, og jeg har såmænd også et par tip til hvordan man får dem til at glide lettere ned, for tro det eller lad være, der findes faktisk folk, der ikke kan lide rosenkål.

I sidste uge havde der sneget sig et par småfejl ind i planlægningen. Årets sidste to aperitivi, decembermiddagene, foregår selvfølgelig som altid på torsdage. Det er torsdag den 6. december og torsdag den 20. december, det går løs i Holsteinsgade. Prisen er som sædvanlig 200 kroner for middagen, og du kan købe husets drikkevarer til butikspriser.

Frem til jul fortsætter markedet på Christianshavn (markedet på Østerbro er selvfølgelig som altid året rundt), så i denne uge hedder åbningstiderne:

  • Tirsdag 14-20
  • Onsdag 12-18 (kun på Christianshavn)
  • Torsdag 12-18
  • Fredag 12-18
  • Lørdag 10-15 (kun på Sankt Jakobs Plads)

Alle elsker vel rosenkål?

Alle elsker vel rosenkål?
Hvis man ikke kan lide rosenkål, er det fordi man aldrig har fået det tilberedt ordentligt! Det er i hvert fald min overbevisning – og nu, hvor sæsonen for rosenkål begynder, er det nok værd lige at genopfriske et par tilberedninger af rosenkål. Rosenkål er først for alvor kommet ind i de europæiske køkkener i 1800-tallet (selvom der findes sporadiske beskrivelser …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Posen bestilles senest torsdag kl. 24 og afhentes dagen efter fra Det lille Grønttorv i Holsteinsgade. Posen indeholder sæsonens basisgrøntsager fra sjællandske økologiske og biodynamiske producenter, som i vintersæsonen og det tidlige forår suppleres med importeret frugt. Producenterne tæller blandt andre Svanholm, Birkemosegaard, Bakkegården, KysØko m.fl. Som oftest vil kassen indeholde kartofler, gulerødder og løg. Indholdet bliver typisk suppleret op …
Læs mere

Decembermiddage i Det lille Grønttorv

Decembermiddage i Det lille Grønttorv
Hvad enten vi vil det eller ej, nærmer året sig sin afslutning: Julen står for døren og alt det der. Vi markerer mørket med et par vinterlige middage i Det lille Grønttorv. Det er som sædvanlig sæsonens grøntsager, der har hovedrollen, det kan godt være, der sniger sig et par juleretter og lidt sul ind imellem, og hvis I er …
Læs mere

Bondens Marked på Christianshavn

Bondens Marked på Christianshavn
Det lille Grønttorv er sammen med resten af Bondens Marked flyttet til Christianshavn om onsdagen. Her sælger vi sæsonens grøntsager, æg og andet godt – følg med i nyhedsbrevene og på facebook for at se mere om udvalget og selskabet de enkelte dage.
Læs mere

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads
Hver lørdag deltager Det lille Grønttorv på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads sammen med mange andre stadeholdere. Vi sælger grøntsager. æg og fiskekonserves på markedet. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook for at se mere om sortimentet og selskabet de enkelte lørdage.
Læs mere
facebook instagram