Falsk logo

Ugen i Det lille Grønttorv

Året nærmer sig sin afslutning, og de sidste uger plejer at forsvinde i noget nær en tågedis af forvirrende travlhed ... Indtil på torsdag kan du bestille denne uges fredagspose, der indeholder sæsonfrisk grønt fra Svanholm og Birkemosegaard. Den er ikke helt julet endnu, men jeg lover, det nok skal komme - og ligesom sidste år kommer der også masser af juleting i posen de næste par uger.

Onsdag er næstsidste chance for at møde Det lille Grønttorv på Christianshavn: Broens Gadekøkken lukker for sæsonen til jul. Lørdag er der som sædvanlig marked på Sankt Jakobs Plads, og søndag kan du finde os i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg, hvor vi sælger grønt fra Birkemosegaard og udvalgte specialiteter fra butikken.

Endelig er der godt nyt til de juletørstige: I sidste uge kom Chromodynamic fra GAMMA Brewing og i denne uge kommer Magna Aura, begge to superfriske IPAer på dåse. Og så har vi igen fået cider fra Somerset på hylden. Husk også, at den 20 serverer vi årets sidste aperitivo, eller decembermiddag, som vi har kaldt det i julemåneden - næste år vender aperitivoen tilbage i en ny forklædning.
¨
Åbningstider i denne uge
  • Tirsdag 14-18
  • Onsdag 12-18 (kun på Christianshavn)
  • Torsdag 12-18
  • Fredag 12-18
  • Lørdag 10-15 (kun på Sankt Jakobs Plads)
  • Søndag 10-17 (kun i Det Økologiske Inspirationshus)

Det grønne Julemarked

Det grønne Julemarked
Søndag den 16. december løber den første udgave af Det Grønne Julemarked af stabelen. Det finde stede ved Det Økologiske Inspirationshus, Allégade 7, i hjertet af Frederiksberg. Arrangørerne er Det Økologiske Inspirationshus og Birkemosegaard Køkken, som har inviteret over 20 af de bedste økologiske og lokale producenter og forhandlere af mad og brugskunst – Det lille Grønttorv deltager selvfølgelig som …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Posen bestilles senest torsdag kl. 24 og afhentes dagen efter fra Det lille Grønttorv i Holsteinsgade. Posen indeholder sæsonens basisgrøntsager fra sjællandske økologiske og biodynamiske producenter, som i vintersæsonen og det tidlige forår suppleres med importeret frugt. Producenterne tæller blandt andre Svanholm, Birkemosegaard, Bakkegården, KysØko m.fl. Som oftest vil kassen indeholde kartofler, gulerødder og løg. Indholdet bliver typisk suppleret op …
Læs mere

Decembermiddage i Det lille Grønttorv

Decembermiddage i Det lille Grønttorv
Hvad enten vi vil det eller ej, nærmer året sig sin afslutning: Julen står for døren og alt det der. Vi markerer mørket med et par vinterlige middage i Det lille Grønttorv. Det er som sædvanlig sæsonens grøntsager, der har hovedrollen, det kan godt være, der sniger sig et par juleretter og lidt sul ind imellem, og hvis I er …
Læs mere

Normannernes arv: Cider på hylderne

Normannernes arv: Cider på hylderne
Så er der igen kommet klassiske, engelske drikkevarer fra Somerset på hylderne: Fire forskellige varianter af cider fra Sheppy's og en perry fra Burrow Hill. Somerset i det sydvestlige England er cider country om noget, og cideren herfra spænder vidt fra det enkle til det komplekse, fra det tørre til det halvsøde. Cider er ikke kun en sommerdrik – en del af de …
Læs mere

IPA på hylderne igen!

IPA på hylderne igen!
Der har i et par måneder været nærmest støvsuget for IPAer på hylderne i butikken, til stor fortrydelse for de kunder, der sætter pris på den læskende, letbitre drik (og til stor fortrydelse for grønthandleren selv).  Det er der en enkel årsag til: De bryggerier, der leverer de IPAer, vi sætter størst pris på i butikken, har simpelthen ikke tappet …
Læs mere

Bondens Marked på Christianshavn

Bondens Marked på Christianshavn
Det lille Grønttorv er sammen med resten af Bondens Marked flyttet til Christianshavn om onsdagen. Her sælger vi sæsonens grøntsager, æg og andet godt – følg med i nyhedsbrevene og på facebook for at se mere om udvalget og selskabet de enkelte dage.
Læs mere

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads
Hver lørdag deltager Det lille Grønttorv på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads sammen med mange andre stadeholdere. Vi sælger grøntsager. æg og fiskekonserves på markedet. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook for at se mere om sortimentet og selskabet de enkelte lørdage.
Læs mere
facebook instagram