Falsk logo

Kålsæson

Det er for alvor blevet tid til de tunge grøntsager. Der er kål i alle afskygninger på sortimentet: Grønkål, palmekål, purpurkål, aspargesbroccoli, rødkål, hvidkål og savoykål. Og så er der selvfølgelig masser af vintergrønt på toppen: kartofler, gulerødder, selleri og porrer.

Græskarsæsonen er ikke helt forbi endnu, hokkaidoerne er store og flotte, og i denne uge vender rondini-squashen tilbage – prøv at tilberede den med kål og æg eller prøv at bage den i ovnen med forskelligt fyld. Du finder opskrifterne her og squashen i ugens fredagspose, som du kan bestille til afhentning i butikken eller få leveret til døren, hvis du bestiller hos gourmetmarked.dk.

Julen nærmer sig, hvad enten man vil det eller ej, og ligesom sidste år er der to decembermiddage i Det lille Grønttorv: Her kan du slå benene op og få maden lavet af andre mens du holder pause mellem julefrokoster, juleindkøb og alt det andet. De to arrangementer er henholdsvis 4. og 18. december, vi serverer lettere julet mad og husets drikkevarer. Se mere herunder

I denne uge er der igen marked på Broens Gadekøkken om onsdagen og på Sankt Jakobs Plads om lørdagen. Det betyder, at åbningstiderne ser ud som følger:

  • Tirsdag 14-18
  • Onsdag 12-18 (kun på Broens Gadekøkken, Strandgade)
  • Torsdag 12-18
  • Fredag 12-18
  • Lørdag 10-15 (kun på Sankt Jakobs Plads)
Åja. Og fredag er det black friday. Så er der vel nogen, der skal have sig en ny fladskærm? Igen.

Rondini: En hård nyser med et blødt indre

Rondini: En hård nyser med et blødt indre
Rondini-græskarret – eller som det kaldes i andre dele af verden, gem-squashen – virker utilgængelig. Den er rund og hård, og kan være lidt svær at få hul på. Man skal i hvert fald bruge en tung kniv, der tåler lidt hård behandling. Det ville være ærgerligt at knække den dyre japaner eller damascenerstålet på at nå igennem rondiniens grøngule skal. Men er …
Læs mere

Decembermiddage i Det lille Grønttorv

Decembermiddage i Det lille Grønttorv
Hvad enten vi vil det eller ej, nærmer året sig sin afslutning: Julen står for døren og alt det der. Vi markerer mørket med et par vinterlige middage i Det lille Grønttorv. Det er som sædvanlig sæsonens grøntsager, der har hovedrollen, det kan godt være, der sniger sig et par juleretter og lidt sul ind imellem, og hvis I er …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Posen bestilles senest torsdag kl. 24 og afhentes dagen efter fra Det lille Grønttorv i Holsteinsgade. Posen indeholder sæsonens basisgrøntsager fra sjællandske økologiske og biodynamiske producenter, som i vintersæsonen og det tidlige forår suppleres med importeret frugt. Producenterne tæller blandt andre Svanholm, Birkemosegaard, Bakkegården, KysØko m.fl. Som oftest vil kassen indeholde kartofler, gulerødder og løg. Indholdet bliver typisk suppleret op …
Læs mere

Bondens Marked på Christianshavn

Bondens Marked på Christianshavn
Det lille Grønttorv er sammen med resten af Bondens Marked flyttet til Christianshavn om onsdagen. Her sælger vi sæsonens grøntsager, æg og andet godt – følg med i nyhedsbrevene og på facebook for at se mere om udvalget og selskabet de enkelte dage.
Læs mere

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads
Hver lørdag deltager Det lille Grønttorv på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads sammen med mange andre stadeholdere. Vi sælger grøntsager. æg og fiskekonserves på markedet. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook for at se mere om sortimentet og selskabet de enkelte lørdage.
Læs mere
facebook instagram