Falsk logo

Ugen i det lille Grønttorv

Juleferien er for alvor forbi og januar har for alvor meldt sig med slud, hagl og blæsevejr. Det er nu og de næste tre måneder, køkkenfantasien skal stå sin prøve - det er nemlig bedre for din sundhed og for klimaet, hvis du vælger grønt, der er dyrket lokalt og grønt, der er i sæson.

I Det lille Grønttorv er vi nærmest bristefærdige af ideer til hvad du kan lave uden tomater, agurker og avocadoer, så kig endelig indenfor.

Husk, at det er i denne uge, vi har den første fællesspisning - det bliver brunkål - og tilmeldingen er senest i morgen aften (tirsdag den 15. januar). Næste fællesspisning er slavisk inspireret, og finder sted den 7. februar. Læs mere herunder.

Hvis du vil bestille ugens pose, skal du gøre det senest torsdag klokken 24. Du kan også få posen leveret - så skal du bare bestille den gennem gourmetmarked.dk

I denne uge er der som sædvanlig lørdagsmarked på Sankt Jakobs Plads, og åbningstiderne er således:

  • Tirsdag 14-18
  • Onsdag 14-18
  • Torsdag 12-18
  • Fredag 12-18
  • Lørdag 10-15 (kun på Sankt Jakobs Plads)

Bidesild og brunkål

Bidesild og brunkål
Bår vinteren sætter ind, er der brug for kraftig kost - og det kan du få på årets første fællesspisning, hvor vi går helt og aldeles i mormor-mode. Menuen står på solide bonderetter og øl: Grønthandlerens tanker kredser lige nu om bidesild og brunkål ... Så nej, det bliver ikke vegetarisk eller vegansk, og det er nok en god ide …
Læs mere

Fredagsposen

Fredagsposen
Fredagsposen indeholder økologiske og biodynamiske varer, fortrinsvis fra Birkemosegaard og Svanholm. Du skal bestille posen senest torsdag klokken 24 og hente den fredag i åbningstiden. Hvis du vil have posen leveret til døren, skal du bestille hos gourmetmarked.dk – tidsfristerne er de samme: Bestil senest torsdag kl. 24 og få den leveret om eftermiddagen. Afhentes fredag d. 18. december: 1 kg …
Læs mere

Blinis, borscht og baba ...

Blinis, borscht og baba ...
Temaet for den første fællesspisning i februar er slavisk: Der er blinis, borscht og baba au rhum (ok, den sidste er nok ikke så slavisk, men har længe stået på grønthandlerens to-do-list). Det hele koster 200 kroner, og du kan som sædvanlig købe husets drikkevarer til butikspris. Fordi vi har relativt lidt plads til rådighed, er det en god ide …
Læs mere

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads

Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads
Hver lørdag deltager Det lille Grønttorv på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads sammen med mange andre stadeholdere. Vi sælger grøntsager. æg og fiskekonserves på markedet. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook for at se mere om sortimentet og selskabet de enkelte lørdage.
Læs mere
facebook instagram