
Corona-epidemien har været hård: vi har måttet aflyse Bondens Marked i godt en måned. Men nu lysner det: politi og kommune har givet tilladelse til at vi igen kan stille op, som nogen af jer måske allerede oplevede sidste lørdag på Østerbro.
Vi tager selvfølgelig de forholdsregler, det er muligt at tage – hos mig hedder det fx afstand og ingen selvbetjening. Vi sørger for at der er afstand mellem stadeholderne, for at der er afstandsmarkeringer på jorden og for at der er håndsprit i de stader, hvor den slags er aktuelt – og smagsprøverne er gemt af vejen.
Vi ses på lørdag og de kommende lørdage på Østerbro – vi venter lidt med at tage stilling til markedet på Frederiksberg.
Findes I stadig? Kan man bestille på jeres webshop?
December 2020
Mvh Ulla
Hej Ulla – Vi findes skam stadig! På Østerbro, Sankt Jakobs Plads hver lørdag fra 10-15 og i Valby, Toftegårds Plads 6, første og tredje fredag hver måned fra 11-17.
Anden, fjerde og evt. femte fredag i måneden kan du finde os på Frederiksberg, Sankt Thomas Plads, fra 14-18. Webshoppen er midlertidigt lukket, og giver kun et overblik over hvad der er på de forskellige salgssteder – jeg har ikke rigtig faciliteter til at pakke bestillinger.
Forhåbentlig ændrer det sig i det nye år.
Venlig hilsen
Mogens Bisgaard
Det lille Grønttorv