
Fredag den 3. april fra 10-17 kan du købe dåseøl fra fire af de bedre, sjællandske bryggerier fra teltet foran Vores Brød i Valby.
Bryggerierne er Gamma Brewing Co. og Ølsnedkeren, som begge er gamle kendinge på hylderne, og så er det Dry & Bitter Brewing Co. og det relativt nystartede Slowburn Brewing Co-op.
Øllene er mange forskellige, fra pilsner til porter, sødt, bittert og syrligt: vi kan garantere, at du kan finde noget, der vil overraske dine smagsløg – eller, hvis det det, du vil, få dem til at føle sig hjemme i komfortzonen.
Med dåsesalget vil vi gerne vise noget af fremtidens ølsortiment i Valby og samtidig støtte de små bryggerier, som har det hårdt under corona-epidemien, når de ikke kan sælge øl til restauranter og specialølsbarer.