Grønt i en coronatid

Coronavirussen har ramt verden – og Danmark er nærmest i undtagelsestilstand. Du behøver dog ikke frygte for forsyningerne af grønt: vi fortsætter med at holde Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro hver lørdag fra 10-15 – og fra 3. april er vi tilbage på Sankt Thomas Plads fredage fra 14-18.

Selvfølgelig skal vi være ekstra opmærksomme på at minimere smittefaren, så indtil videre er der ingen selvbetjening – med mindre man har handsker på – og det er god stil at holde lidt afstand til hinanden, mens man venter i køen eller bliver ekspederet.

I virkeligheden er det at gå på marked i det fri noget af det mest fornuftige man kan foretage sig under en virusepidemi: for det første er mange af de producenter, grønttorvet får sine varer fra, ramt på økonomien af coronavirussen – de restauranter, de normalt leverer til, holder nemlig lukket, og det går ud over omsætningen.

For det andet er sol og frisk luft – som vi heldigvis havde sidste weekend og som det ser ud til vi også får den næstkommende – noget af det værste virus ved, så hvis I lader være med at stå for tæt og hoste på hinanden, er det faktisk det bedste i kan gøre for helbredet (ud over selvfølgelig, at grove grøntsager gør godt for immunforsvaret).

Og så sørger i samtidig for at onlinesupermarkederne er ledige til dem, der virkelig har brug for det – de karantæneramte og dem i risikogrupperne. Det er ren win-win-win.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: