Lær at fermentere

Lørdag den 13. april kan du møde Per Arnmark, stifteren af Kattinge Kraut og manden bag de tre fermenterede kålprodukter, vi fører i butikken.

Den 13. april afholder mad-samarbejdspartnerne i netværket En Del af Herslev nemlig Køernes Forårsfest, hvor Østagergårds køer sættes på græs, og blandt aktiviteterne på dagen er en lacto-fermenterings-workshop.

På workshoppen vil Per dele sin viden om mælkesyrebakteriernes magi, du kan lære lacto-fermenteringens grundlæggende teknikker og faldgruber, og du får mulighed for at frembringe dit eget glas med Kraut. Workshoppen varer cirka en time, og det koster kr. 125,- at deltage. Læs mere på facebook.

Det hele foregår på Herslev Bryghus, hvor du også kan møde andre gode mennesker: Herslev Bryghus serverer øl og håndmadder; Mikkel Friis-Holm præsenterer verdens bedste chokolade; Birthesminde sælger udskæringer af mangalitza og sortbroget landrace-svin og hotdogs med brød, bagt af Østagergårds biodynamiske mel; Olsen Frugt serverer cider, Snoremark serverer Mjød osten kommer fra Copenhagen Goat Milk og der er kaffe og søde sager hos Just Coffee …

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: