Lilla broccoli

Vi har fået en ny stjerne i sortimentet: Purple sprouting broccoli, en hårdfør vinterbroccolisort med de nydeligste små lilla blomsterstande.

Smagen er en anelse kraftigere end flower sprouts, hvilket gør den en fremragende ledsager til andre, kraftigere smagende råvarer.

Der er en tydelig sødlig og frugtagtig undertone i smagen – som forsvinder hvis broccolien opbevares for længe eller ved for høj temperatur, præcis som det er tilfældet med asparges.

Den er præcis lige så nem at anvende som flower sprouts, for stilk, blade og det hele kan spises – råt i salater eller efter en ganske kort tilberedning (farven i blomsterstandene svinder dog når den varmes op).

Hugh Fearnley-Whittingstall har et par glimrende forslag til hvordan man anvender purple sprouting broccoli i The Guardian:

  • Letdampet, gratineret med fløde, kogt ind med ansjos
  • Grillet kort, og serveret med tahini-dressing
  • Saueret med chili og ansjos og vendt i pasta (det er min go-to opskrift til stort set alle typer kål)

Find din violette forårsbebuder i ugens fredagspose, som du kan bestille indtil tirsdag kl. 22 og afhente fredag hos Vores Brød, Toftegårds Plads 6, Valby, bestil levering til døren hos gourmetmarked – eller duk op på Sankt Jakobs Plads til Bondens Marked lørdag 10-15.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: