En gammel rod …

Lige for tiden har vi fint besøg i Det lille Grønttorv: Verdens ældste, kendte, dyrkede rødbedesort. Den bærer det franske navn crapaudine – franskkyndige vil vide, at crapaud betyder tudse og crapaudine altså tudsemor

Navnet er ikke særligt smigrende. Det hentyder til rødbedens vorter, udvækster og til det riflede skind, som er tykkere end på de moderne rødbedesorter, vi kender i dag.

Crapaudine er nemlig en toårig rødbede – i modsætning til de moderne etårige – og den har brug for tykt skind som beskyttelse mod vinterkulden.

Indeni har den smukt kød af samme farve som kardinalernes skrud – og tydelige aftegninger af vækstringe. Smagen er knapt så sød og “tung” som de moderne rødbeder.

Vask den grundigt, pak den ind i bagepapir, og giv en en times tid i ovnen ved 175°, flå den, og brug den derefter til hvad du nu syntes. Den egner sig fint i salater, sammen med fx syrlige æbler, eller den kan udgøre basis for en hel ret.

Har du mod på det, kan du forsøge dig med en confiteret, røget skive crapaudine, som serveres med en salat af syltede “almindelige” rødbeder, gedefriskost med peberrod og røget torskerogn. Du finder opskriften her – men det er lidt af et weekend-projekt …

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: