Weekend med holdning: Terra Madre Nordic

Som nogen måske vil vide, har jeg i en del år været medlem af Slow Food-bevægelsen, en international græsrodsbevægelse, der arbejder for bedre mad til alle og for at bevare traditionelt madhåndværk og »udryddelsestruede« råvarer og retter og dermed fremme biodiversiteten.

Slow Food-afdelingen i København afholder, med støtte fra Nordisk Ministerråd en nordisk Terra Madre i den kommende weekend. Terra Madre – italiensk for »moder jord« – er en konference, hvor bønder, fiskere, madhåndværkere, kokke og aktivister mødes med det formål at smage, diskutere og netværke sig frem til nye løsninger, der kan lede frem til en mere bæredygtig  måde at producere og forbruge mad.

På konferencen, der afholdes fra fredag til lørdag i Kødbyen og spreder sig over Københavns Madhus på Ingerslevsgade og Copenhagen Food Space på Slagtehusgade, kan du møde 80 udstillere, deltage i 20 forskellige smagninger – fra ægte islandsk Skýr (som ikke har meget med den yoghurt, man køber i supermarkederne at gøre) over prisbelønnet, norsk gedeost – og så kan du lære at sy en traditionel færøsk lammerullepølse, og smage den, som den spises med drýlur. Det koster 50 kroner at få adgang til Terra Madre hvis du ikke er medlem af Slow Food, men er gratis, hvis du er medlem. Bemærk, at du skal købe separat billet til smagningerne.

Terra Madre Nordic er modelleret over samme læst som den »store« Terra Madre og Salone del Gusto, der afholdes hvert andet år i Torino – næste gang den 20-24. september i år. Her er der selvfølgelig endnu flere smagninger at vælge imellem, men efter min mening er det mest spændende i virkeligheden debatterne, hvor man kan støde på spændende  mennesker og spændende holdninger.

Her i Det  lille  Grønttorv er vi selvfølgelig kede af at vi ikke kan deltage i debatten om at skabe bro mellem land og by lørdag fra 14-15, hvor bl.a.. Martin Mo Kvederis fra Birkemosegaard (som leverer til Det lille Grønttorv) og Livia Urban fra ØsterGRO sidder i panelet.  Men jeg har tænkt mig at trøste mig med søndagens debatter om kokkealliancer, bæredygtig turisme, markedsføring af lokale produkter, subsidier, og og og …

Slow Food blev skabt i Italien i 1989 af en gruppe aktivister med Carlo Petrini i spidsen. På billedet ses Petrini, der stadig er præsident for Slow Food, i Københavns Madhus under et besøg i København i 2011, hvor han deltog i et møde med nordiske Slow Food-repræsentanter. Slow  Food blev for alvor kendt, da de som en protest mod at McDonalds ville åbne en udsalgssted lige ved Den Spanske Trappe i Rom, serverede gratis spaghetti, den ultimative italienske fast food. Aktionen resulterede i at McDonalds flyttede deres udsalgssted, og siden tog bevægelsen fart, så der nu er medlemmer over hele verden.

Retten til bedre mad til alle handler bl.a. om det, der på engelsk kaldes food sovereignty. Slow Food støtter fx oprettelsen af fællesdrevne haver i Afrika – og her i Europa står Slow Food bag verdens eneste universitet, hvor gastronomien er i højsædet, University of Gastronomical Sciences i Pollenzo, Italien. Danske studerende og undervisere fra UNISG står bag en række projekter og start ups her i landet, og er så småt begyndt at infiltrere de etablerede fødevareuddannelser på universiteterne.

De udryddelsestruede retter og råvarer er med i Slow Foods smagens ark, hvis de da ikke ligefrem har fået status som præsidie-produkter, altså produkter, der har særlig status som kulturbærende for et samfund. Smagens Ark indeholder en del danske retter og råvarer som fx forskellige sorter af æbler (Fillipa, Nonnetit bastard og Bøghs Citronæble, for nu at nævne et par stykker, der har været på visit hos Det lille Grønttorv), husdyr som dansk landrace-ged, rødt dansk malkekvæg og den brune bi fra Læsø og retter som bakskuld (saltet, tørret og røget fladfisk) og æbleskiver (den rigtige æbleskive af gærdej er truet af den smags- og kønsløse industriversion).

Vi ses i Kødbyen!

Skriv et svar

%d bloggers like this: