Aperitivohit: Ricottakage med hindbær

Det er tid til at få ryddet ud i bærdepoterne: Den nye sæson står for døren. Så hvis du ligger inde med frosne hindbær (eller brombær eller blåbær eller ribs eller solbær eller … ) er denne kage nem at gå til og så er den uhyre delikat. Den tåler at blive serveret med en lille klat flødeskum.

  • 250 g mel
  • 250 g rørsukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 æg
  • 400 gram ricotta
  • 125 g smør
  • 1 stang vanilje
  • 250 gram frosne hindbær
  • Evt. flormelis til pynt

Smelt smørret over svag varme. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mos dem sammen med lidt sukker. Rør sukker, salt, bagepulver og vanille sammen i en skål. I en anden skål rører du æg, ricotta og smeltet smør sammen.

Hæld lidt af »æggemassen« i de tørre ingredienser og bland det sammen. Tilsæt resten af ægemassen. Tilsæt derefter tre fjerdele af hindbærrene, hæld dejen i en smurt springform og fordel resten af bærrene over med løs hånd. Bages ved 180° i ca. 50 minutter (test med en strikkepind – stik den i midten af kagen, der må ikke hænge dej ved, når du tager den op). Drys evt. med flormelis før servering.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: