Marsklam: Ny bestillingsrunde

Nu har du igen chancen for at bestille fersk lam fra Havervadgaard. Lammene er økologiske og går det meste af året og græsser i marsken – som vist på billedet. Det giver kødet en helt forrygende smag – urterne krydrer kødet, og franskmændene taler om at det er presalée, »forsaltet«.

Prisen for et helt lam er 105 kr / kg, mens et halvt lam koster 110 kr / kg. Du betaler et depositum på 500 kr ved bestilling af et halvt lam og et depositum på 1000 kr ved bestilling af et helt lam. Resten betaler du, når du henter dit lam.

Her skulle gerne være svar på alle relevante spørgsmål:

  • Et helt lam vejer mellem 20 og 24 kg og koster 105 kr / kg
  • Et halvt lam vejer mellem 10 og 12 kg og koster 110 kr / kg
  • Forudbetaling 500 kr for et halvt lam, 1000 kr for et helt lam. Resten betales ved afhentning
  • Transportomkostninger kommer oveni – sidst var det 50 kr for et halvt lam og 100 kr for et helt
  • Lammene leveres udskårne (ryg, kølle, bov, hals, ribben, skank og slag) i en kasse, der fylder ca 40*60 cm
  • Det er kun muligt at bestille et helt eller et halvt lam. Vil du have enkelte udskæringer, kan du alliere dig med en ven
  • Lammene skal bestilles senest fredag den 21. april
  • Lammene skal afhentes torsdag den 27. april hos Det lille Grønttorv i butikkens åbningstid mellem 12 og 18

Bestil lammet her:

 

Skriv et svar

%d bloggers like this: